Selvom han ikke er i Stege i 1801, har han allerede i 1804 etableret sig som Garver. Da Anne
Kirstine Nielsdatter bliver enke efter billedhugger Reerslöff i 1804 gifter han sig med hende. Der
følger 4 børn med fra hendes første ægteskab.
Anne Kirstine dør i 1809, hvorefter Johan i 1810 gifter sig med en af Tugthusmester Leymans døtre.
Ejendomsforhold:
I 1804 underskriver han et Gældsbrev på 450 Rigsdaler til Provst Stauning. Lånet havde pant i
Johans ejendom, som er beskrevet således:
" Min tilhørende og iboende Ejendoms Gaard, beliggende i Stege Vestergade, imellem Hr. Kiøbmand
Christoffer Hage paa den Grund og Glarmester Hr. Friderich Schierning paa den Anden Side".
Lånet havde også sikkerhed i en "mig tilhørende Byggeplads med Hauge i Skammelstrædet imellem
Lydike Bertelsen paa den Ene og Niels Jørgen Hemmingsen paa den Anden Side" samt i rettigheder i
Byens marker.
Bemærkning: Disse ejendomme har Johan giftet sig til i 1804. Måske er lånet nødvendigt for at
skifte med andre arvinger efter Billedhugger Reersløf.
I 1806 ses 2 dokumenter.
Det ene dokument (1806 # 4) Er endnu ikke oversat, men der nævnes en Skipper Pedersen fra Marstal
på Årø, og Hr. Hyllebrandt i Stege. Det ER vistnok et lån på 300 Rdl med pant i Gården Westergade
52 i Stege.Det andet dokument (1806 #10) beskriver at Johan laver en slags mageskifte, hvor Johan
Jacob Hillebrandt overtager Ejendommen Westergade 66 (som han havde giftet sig til), byggegrunden
og rettighederne i Byens marker, mod at han overtager g
ælden og forpligtelserne som omfatter:
1. Til Stege Fattig Skole 200 Rdl.
2. Hr. Provst Stauning. 2.de Prioritet 450 Rdl.
3. Organist Hr. Brandt efter Obligation
af 22/3 1777 vedr. byggepladsen 150 Rdl.
4. Tilgodehavende iflg. Kontrakt
af samme dato 50 Rdl
I alt: 850 Rdl.
Bemærkning: Johan Jacob Hillebrandt er i FT1801 nævnt som "Værtshuusholder og småhandlende"